
Oplevelser på Zanzibar
På rejser skaber vi minder som forplanter sig i hjertet og hukommelsen for altid. Vi brænder for at dele det bedste af Zanzibar.
De Autentiske ture, er ture som jeg har udviklet i samarbejde med lokale. Det er ture, som du ikke finder andre steder! De Klassiske ture er ture, som du vil opleve at mange tilbyder.
Autentiske ture
-
Secret Tour
Tag med Natty på en uforglemmelig heldagstur ved sydøstkysten af Zanzibar. Her kommer du til at opleve Zanzibars skjulte perler væk fra masseturisme. Dagen har tre secret spots og afsluttes med solnedgang.
Dagen inkluderer vegetarisk frokost, transport, picnic med frisk frugt, drikkevarer, entré og personlig guide.
-
Sunset Cruise i traditionel dhow
Har du nogensinde drømt om at sidde i en sejlbåd, med lyden af afrikanske trommer, en kold drink i den ene hånd imens solens går ned over land og farver himlen orangerød?! Tag med på en fortryllende Sunset Cruise i det Indiske Ocean. Turen er fra Bwejuu og varer omkring 3 timer. Turen inkluderer drinks, snacks, live musik & good vibes.
Båden er sponsoreret af Camilla, med henblik på at løfte de lokale i landsbyen.
-
Dhow Cruise
Tag på en uforglemmelig sejltur i en traditionel fiskerbåd i det Indiske Ocean. Båden er håndbygget og i mahogny. Turen kan være ud fra stranden ved Zanzibars sydøstkysten, eller en sejltur imellem mangroveskoven imens solen går ned.
-
Autentisk swahili middag med live musik
Kom og få en autentisk oplevelse ud over det sædvanlige hos Natty i hyggelige Peacehouse i Bwejuu. Her venter en uforglemmelig middag i private rammer. Her kan du forvente swahiliretter som består af krydret risret, kokossovs, samosa, friskfanget fisk på grillen, kolde drikkevarer og meget mere.
-
Eksklusiv bådtur til sandbanke
På denne eksklusive bådtur kommer I til at snorke blandt farverige fisk. Hvis I er heldige kommer de vilde delfiner og svømmer med. Herefter går turen videre til en lille privat sandbanke og ø, som I har helt for jer selv (her har vi en helt særlig tilladelse). En lokal kok vil trylle en overdådig frokost med friskfanget hummer, blæksprutte m.m. på grillen med tilbehør, samt vin og alt hvad hjertet begærer.
-
Secret Cave
Tag med i Secret Cave som er drevet og ejet af lokale, som brænder for at deres lille oase. Her kommer I til at bade i en naturlig og halv åben grotte, som er helt magisk og en meget lokal oplevelse.
Klassiske ture på Zanzibar
-
Spice Tour
Zanzibar er kendt for sine mange krydderier og bliver også kaldt krydderiøen. Tag på en Spice Tour og duft dig frem til kanel, nelliker, vanilje, muskatnød og meget mere. Du har selvfølgelig også mulighed for at fylde tasken med krydderier bagefter.
-
Delfintur
Svøm med vilde delfiner ved sydkysten af Zanzibar. Vi sejler ud på tidspunker, hvor de andre ikke gør, for at du får en mere autentisk oplevelse.
-
Kæmpe skildpadder
Oplev kæmpe land skildpadder på Prison Island. Øen ligger ud for Stone Town, hvor I sejler ud i jeres egen lille båd. Efter skildpadderne kan I nyde caféen, stranden og et krystalklart hav. Turen er et hit for børnefamilier.
-
Stone Town med lokal guide
Lad jer forvilde i Stone Towns labyrintgader med en lokal guide, som vil vise jer moskeer, templer, sultanens palads, det berømte madmarked med krydderier, Zanzibar Coffee House og meget mere. Et must hvis du er nysgerrig på Zanzibars kultur og historie.
-
Jozani Forrest
Jozani Forrest er Zanzibars regnskov. I skoven finder man de sjældne colobusaber, som kun er på Zanzibar. Derudover finderes der mange plantearter, fugle og meget mere. Her vil I komme til at gå rundt med en af skoves rangers, som til slut vil vise jer mangroveskoven, som I kan gå imellem via gangbroer. Overskuddet fra de besøgende går til fredningsbevarende arbejde i skoven samt støtte til lokalsamfundet.
-
Snorkling
Zanzibar er kendt for sit azurblå hav med farverige fisk. Øen byder på flere forskellige snorkleområder og vi anbefaler Blue Lagoon ved sydøstkysten eller Mnemba Island. På turen får du serveret frisk frugt og drikkevarer.
Kitesurfing og dykkerkurser
-
Kitesurfing
Zanzibar er verdenskendt for sine kridhvide strande og turkisblå hav. Paje Beach ved sydøstkysten er kåret til en af verdens bedste kitesurf strande. Her kan man lære at surfe på et kitekursus, hvor du har din egen instruktør. Her har man både kitesurfe fra Paje strand eller sejle med ud til en lille sandbanke og surfe derfra. Det unikke ved at kitesurfer på Zanzibar er, at det er et af de mest vindsikre steder i verden.
-
Dykning
Zanzibar er et paradis til de som elsker at dykke. Her er sigtbarheden stor i det krystalklare hav og der er rig mulighed for se mange fantastiske dyrearter og farverige fisk. Der er flere forskellige områder på øen som er gode til dykning, både for begyndere og rutinerede dykkere. Gennemsnitstemperaturen på havet er 27 grader.
Kontakt og book ture.


