LEDIGE STILLINGER

Er du fuld af energi og klar til eventyr på Zanzibar?

 

Elsker du eventyr, fællesskab og nye kulturer? Så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger løbende passionerede og energiske rejseledere til vores grupperejser for unge mellem 18 og 25 år, hvor fællesskab, oplevelser og kulturmøder er i centrum.
Vi forventer, at du er omstillingsparat, nærværende, positiv og god til at holde mange bolde i luften – også i en anderledes kultur, hvor alt til tider kan være en smule kaotisk. Som rejseleder er du rollemodel og den drivende kraft, der sikrer vores unge deltagere et trygt, inspirerende og meningsfuldt ophold. Du skal være social, have erfaring med at arbejde med mennesker og være vant til at rejse uden for Europa.

Du skal være ældre end vores målgruppe og have lyst til en anderledes hverdag, der ikke følger 8-16-rytmen. Som en tidligere rejseleder har sagt: "Det føles som om, at man altid er på arbejde – og altid er på eventyr!"

Hver ansættelsesperiode er minimum 3 eller 4 hold af gangen.

Næste ansættelsesperiode er først til august 2026, men vi tager altid gerne imod uopfordrede henvendelser fra engagerede personer med lyst til at gøre en forskel.

Send en motiveret ansøgning med dit CV og tidligere referencer til info@gillingexplorer.dk