LEDIGE STILLINGER

Er du god til at fange de magiske øjeblikke bag kameraet?

 

Elsker du levende billeder og videoer, man kan mærke – fyldt med eventyr, fællesskab og nye kulturer?

Vi søger løbende passionerede content creators til vores grupperejser for unge mellem 18 og 27 år. Her er fællesskab, oplevelser og autentiske kulturmøder altid i centrum – og din opgave bliver at indfange stemningen, historierne og de unikke øjeblikke undervejs.

Du arbejder selvstændigt og har et stærkt ansvar for både planlægning, produktion og levering af content. Vi forventer derfor, at du er ansvarsbevidst, struktureret og stærk i skriftlig formidling.

Samtidig er du kreativ, social af natur og åben over for nye kulturer – også når hverdagen kan være uforudsigelig og til tider kaotisk. Du har erfaring med content creation og er vant til at rejse, gerne uden for Europa.

Du trives i en hverdag, der ikke følger den klassiske 8-16-rytme. Som en tidligere ansat har sagt:
"Det føles som om, at man altid er på arbejde – og altid er på eventyr!"

Vi forventer, at du har erfaring inden for:

  • Videooptagelse og -redigering (gerne med drone)

  • Fotografering

  • Storytelling og skriftlig formidling

  • Produktion af content til sociale medier

  • Annoncering på sociale medier (fx Meta Ads og TikTok Ads)

  • Forståelse for performance, målgrupper og hvad der skaber engagement

Vi tager altid imod uopfordrede ansøgninger.

Hver ansættelsesperiode dækker typisk 2-3 hold på Zanzibar.

Send en motiveret ansøgning med dit CV, tidligere video- og billedemateriale. Tidligere referencer vægtes højt.

📩 Send din ansøgning til: info@gillingexplorer.dk