
TANZANIA
Jambo Tanzania.
I Tanzania smelter dyreliv, natur og fortryllende eventyr sammen til en oase af liv, nydelse og afslapning. Landet som også tilhører Zanzibar har utroligt meget at byde på. Kom helt tæt på store flokke af elefanter i jeres private firehjulstrækker, opdag spor af elegante løver på jeres walking safari og bliv fascineret af de smukkeste bjerge og vandfald. Kilimanjaro som er Afrikas højeste bjerg ligger her.
Rejser man til Tanzania på særlige tidspunkter af året, kan I være heldige at se den fascinerende dyrevandring med millioner af gnuer, gazeller og zebraer efterfulgt af sultne løver, leoparder og geparder. Dyrene er i en evig cirkelvanding imellem Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya.
Personlige Tanzania rejser ud fra jeres ønsker
Tanzania er en af verdens bedste safari-destination og byder på store og vilde naturoplevelser, uanset hvornår I vil rejse. Alle guider har en stor, faglig viden og deres passion for naturen skinner igennem. Erfaringen og passionen gør, at du kan være i trygge hænder. Jeg skræddersyer jeres safari og sætter alt ind på at skabe det bedste eventyr for jer. Naturligvis baseret på jeres ønsker og min erfaring. For jer betyder det en rejse til Tanzania, hvor ekspertise, kvalitet, sikkerhed og autentiske oplevelser følger med.
Skræddersyet safari og håndplukkede hoteller
I kan se frem til en skræddersyet safari med håndplukkede lodges og teltcamps. Jeg har selv afprøvet sengene, spist morgenmaden og mærket stemningen, inden jeg sender jer afsted.
Det er en god idé at være ude i god tid, og særligt hvis det er den helt store familierejse. Som tommelfingerregel er det minimum 6-12 måneder før afrejse. Nogle gange kan jeg trylle i sidste øjeblik.






Kombiner safarirejsen med badeferie på Zanzibar
Kridhvide sandstrande, turkisblå hav og unikke boutiquehoteller med charme og personlighed. Her kan I nyde den sidste del af jeres rejse i bløde liggestole under stråparasoller, med en god bog i hånden og kolde kokosnødder. Sænk tempoet og oplev en hel befolkning i backgear med deres ‘hakuna matata’ mentalitet. Zanzibar byder både på afslapning og oplevelser for alle aldre. Svøm med havskildpadder eller tag på en Sunset Cruise i vores traditionelle dhow cruise. Øen bærer på meget historie og en spændende mangfoldig kultur. Stemningen er helt særlig i hovedbyen Stone Town, hvor man kan opleve essensen af den farverige swahilikultur og den barske historie.
Ofte stillede spørgsmål til Tanzania





